Gennem de senere år er vi i takt med et stigende forbrug blevet mere og mere opmærksomme på, hvor forurenende tøjindustrien rent faktisk er.

F.eks. kan vi læse i aviserne, at der anvendes 1.500 liter vand til at producere en enkelt bomulds T-shirt, og at vi danskere har et særligt stort forbrug af tøj. Vi ved, at meget af det tøj, der bliver købt, aldrig kommer i brug og blot smides ud. Og det vil Daydream meget gerne bidrage til at gøre noget ved.

 

Du kan anvende Daydream, når det passer dig. F.eks. når du skal bruge en silkekjole til sommerens bryllupper, en plisseret nederdel til fødselsdagsfesten eller måske en pailletkjole til nytår. I stedet for at købe nyt kan du leje dit festtøj her.

Tøjet i Daydreamgarderoben er både vintage og købt direkte hos designerne. Samtidig giver vi nyt liv til luksusgenbrug fra kvinder, der er endt i den typiske situation, at de har købt et smukt stykke tøj, der desværre kun bliver brugt en enkelt gang. Derfor er der ved flere af vores styles kun én af hver ligesom størrelserne varierer – hovedsageligt xs-s-m. Udvalget bliver løbende udskiftet, når brugere køber tøjet eller tøjet udgår pga. slid, ligesom der løbende indkøbes nyt.

© 2019 by Plzcome. It feels great to do good. 

  • Facebook
  • YouTube
  • Instagram